AGF får fornøjelsen af Varde i pokalen

Det bliver Superliga-nedrykkerne fra AGF, som bliver Vardes næste modstander i den danske pokalturnering i fodbold, Ekstra Bladet Cup. Det står fast efter fredagens lodtrækning til ottendedelsfinalerne.

Varde fra 2. division blev onsdag landskendt efter en choksejr over Brøndby på 4-2. På grund af sin status som lavest rangerede klub får Varde hjemmebane mod AGF.

De øvrige kampe ser ud som følger:

Viborg-AaB

FC København-AC Horsens

Esbjerg-Silkeborg

OB-FC Nordsjælland

HB Køge-FC Midtjylland

HIK/Fredericia-Randers

Hvidovre-Lyngby

Kampene spilles den 26./27. oktober.

/ritzau/

Brøndbys overmænd i den danske pokalturnering i fodbold, Varde fra 2. division, skal i ottendedelsfinalen møde AGF fra landets næstbedste række.

Offentliggjort Sidst opdateret