Det var spillere og trænere fra AGF enige om efter kampen mod de danske mestre, der fører Superligaen suverænt.
- Selvfølgelig fik vi oprejsning i dag - både spillemæssigt og resultatmæssigt, siger cheftræner Peter Sørensen med et tilfreds smil.
- Det er vigtigt, at vi bliver bedre fra gang til gang. Og vi spillede lige op med Danmarks bedste hold indtil allersidste minut, siger cheftræneren, som har overværet to nederlag i sine seneste to kampe.
AGF var ganske rigtigt pænt med i kampen, som FCK trods alt dominerede. Men holdet fra hovedstaden havde svært ved at skabe de store chancer i Aarhus.
FC Københavns tidligere anfører, Hjalte Nørregaard, spiller nu i AGF. Han var godt tilfreds efter dysten mod sine tidligere holdkammerater.
- Vi er glade for at få et point, og det er rart at vise, at vi stadig kan holde nullet, fastslår han, mens midtbanespilleren Kasper Povlsen smiler over hele femøren.
- Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Vi får oprejsning. Kampen er en halv sejr for os, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned