AGF forlænger kontrakten med David Nielsen
AGF's cheftræner hedder også David Nielsen efter indeværende sæson. Hans kontrakt stod ellers til at udløbe til sommer, men søndag har parterne valgt at forlænge samarbejdet med yderligere tre år. Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
David Nielsen har valgt at sætte sin underskrift på en aftale frem til sommeren 2023 med AGF.
Superligaklubben AGF har forlænget aftalen med cheftræner David Nielsen frem til sommeren 2023.
Det meddeler klubben i en pressemeddelelse.
Den tidligere aftale stod til at udløbe til sommer, og David Nielsen var rygtet til andre klubber. Men AGF har altså formået at holde på den tidligere Lyngby-træner.
AGF har haft et glimrende efterår. Klubben er gået til vinterpause med en tredjeplads i Superligaen.
- Den strategi, spillestil og det udtryk, vi i fællesskab har vedtaget for fodbolden i AGF, er inde i en rigtig god udvikling og er kommet bedre og bedre til udtryk, som tiden er gået, lyder det fra sportschef i AGF, Peter Christiansen, i pressemeddelelsen.
- Ligesom hele træningskulturen i vores unikke faciliteter på Fredensvang er løftet kraftigt over perioden med David Nielsen som cheftræner. Det er noget, som David og vores højt kvalificerede stab rundt om holdet skal have stor ros for.
David Nielsen kom til AGF i 2017 efter et par succesfulde år i Lyngby. Efter nogle sæsoner med svingende resultater for Aarhus' fodboldflagskib har denne sæson vist markant fremgang.
Trods nogle udsving undervejs er det blevet til 20 point i Superligaen efter 20 af de 26 grundspilsrunder og en placering som nummer tre med fire point ned til Brøndby.
- Jeg er rigtig glad for at være i AGF, hvor vi længe har haft gang i en god og spændende udvikling. Det vil jeg gerne fortsætte med at bidrage til og arbejde videre i det spor, vi i fællesskab har lagt, siger David Nielsen.
- Så jeg er slet ikke klar til at forlade AGF, hvor jeg er omgivet af dygtige og kompetente folk - både omkring ligaholdet og i talentsektoren, og hvor jeg til daglig får lov til at arbejde med dygtige spillere i en fantastisk klub.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker