AGF forstærker sig med islandsk landsholdsspiller
1. divisionsklubben AGF har hentet den islandske landsholdsspiller Helgi Danielsson i Portugal.
1. divisionsklubben AGF forstærker sig i forsøget på at gøre opholdet i dansk fodbolds næstbedste række så kort som muligt.
Nu henter klubben den islandske landsholdsspiller Helgi Danielsson til Aarhus på en to-årig kontrakt.
Det oplyser klubben i en pressemeddelelse.
Danielsson, som ikke trivedes i Belenenses i Portugals bedste fodboldrække, har spillet 32 landskampe for Island, og han var fast mand på sit klubhold i Portugal.
- Jeg er glad for, at vi har kunnet tilknytte en landsholdsspiller med masser af erfaring. Han er en dygtig midtbanespiller, som vil kunne tilføre vores trup en masse. Han vil helt sikkert have en positiv indflydelse på vores miljø, siger AGF's cheftræner Morten Wieghorst.
Danielsson fortæller i pressemeddelelsen, at han og familien ikke trivedes så godt i Portugal.
- Jeg besøgte AGF og Aarhus tidligere på ugen, og derfra var det en nem beslutning. AGF er i en situation, hvor man gerne vil skaffe resultater her og nu, og det ser jeg som en interessant udfordring, siger han.
Helgi Danielsson har foruden tiden i Belenenses også spillet i svenske klubber som AIK Stockholm, Elfsborg og Öster samt i tyske Hansa Rostock.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker