AGF fyrer Erik Rasmussen

AGF har med øjeblikkelig virkning fyret cheftræner Erik Rasmussen. Det sker fire dage efter, at den århusianske klub rykkede ud af SAS Ligaen.

- På baggrund af den seneste tids evaluering af sæsonen og situationen har jeg i samråd med bestyrelsen på dagens ordinære bestyrelsesmøde truffet beslutning om, at der skal nye og friske kræfter til på posten som cheftræner i AGF. Vi har derfor i dag opsagt samarbejdet med Erik Rasmussen. Vi går straks i gang med arbejdet med at ansætte en ny cheftræner til AGF, siger den administrerende direktør i Århus Elite A/S, Jan Christensen, i en pressemeddelelse.

Erik Rasmussen kom til AGF for halvanden sæson siden, og syv spillerunder inde i den netop færdigspillede sæson lå klubben nummer ét i SAS Ligaen, men siden gik det bare ned ad bakke kulminerende med søndagens nedrykning.

/ritzau/

Foto: POULSEN LARS/POLFOTO

Fodboldklubben AGF fyrer med øjeblikkelig virkning træner Erik Rasmussen, efter at klubben i weekenden rykkede ud af SAS Ligaen. AGF har ikke fundet en afløser.

Offentliggjort Sidst opdateret