AGF henter dansk bomber hjem fra Norge
Patrick Mortensen vender tilbage til Danmark efter tre og et halvt år i Norge. (Arkivfoto) Foto: Fredrik Hagen/Ritzau Scanpix
Fredrik Hagen/Ritzau Scanpix
Patrick Mortensen har scoret 47 mål i 121 kampe for Sarpsborg. Nu skifter han til AGF.
Patrick Mortensen har gjort livet svært for mange forsvarsspillere i den bedste norske fodboldrække.
Nu skal han forsøge at gøre det i Superligaen. AGF har nemlig købt den danske angriber i norske Sarpsborg og givet ham en kontrakt, der løber frem til 2023.
Det skriver AGF på sin hjemmeside.
- Det er fantastisk, og jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang og møde mine nye holdkammerater.
- Jeg kunne ikke tænke mig et bedre sted at tilbringe mine kommende år end her. Det er en stor klub med en fantastisk opbakning, og jeg har en rigtig fed følelse i dag, siger Patrick Mortensen på AGF's hjemmeside.
Angriberen skiftede til Sarpsborg fra Lyngby i sommeren 2015. Siden da er det blevet til 47 mål i 121 kampe. I efteråret lavede danskeren 7 mål i 14 Europa League-kampe.
- Efter et stærkt ønske om at flytte hjem til Danmark og med kun et år tilbage af sin kontrakt med Sarpsborg, var det vanskeligt for os at holde på Patrick, siger sportschef i Sarpsborg Thomas Berntsen på klubbens hjemmeside.
- Han har været vigtig for os. Det er en spiller, vi var blevet meget glad for, men vi må også respektere spillerens ønske i denne sag.
Mortensen var også farlig foran mål i sin tid i Lyngby. Her blev det til 50 mål i 82 kampe i både Superligaen og 1. division.
Tidligere fredag solgte AGF anfører Pierre Kanstrup til tyrkiske Erzurumspor.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned