AGF henter kontraktfri dansk forsvarsspiller i Tyskland
Frederik Tingager spillede seneste i OB, inden han for et år siden skiftede til tyske Eintracht Braunschweig. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
AGF forstærkede forsvaret yderligere fredag, da Frederik Tingager indgik en aftale frem til sommeren 2021.
Superligaklubben AGF har haft en travl fredag, med tilgang af to spillere.
Først meddelte AGF, at den 21-årige forsvarsspiller Alexander Munksgaard skifter til klubben fra FC Midtjylland på en femårig kontrakt, og senere offentliggjorde klubben så yderligere en tilgang til defensiven.
AGF har indgået en aftale med danske Frederik Tingager, som kommer til klubben på en fri transfer efter ophold i tyske Eintracht Braunschweig.
Frederik Tingager er 25 år og forsvarsspiller, og han har skrevet under på en kontrakt i AGF frem til sommeren 2021.
- Det er naturligvis en rigtig god følelse, at min fremtid nu er faldet på plads. Mit ophold i Tyskland blev af mange årsager ikke, som jeg havde håbet på.
- Jeg har længe haft lyst til at prøve noget andet, og jeg glæder mig nu utroligt meget til at komme til AGF, der er en stor klub i Danmark, hvor der stilles høje krav, og hvor der skal arbejdes hårdt, citeres Frederik Tingager blandt andet for i meddelelsen.
Frederik Tingager skiftede for et år siden til den tyske klub fra OB, hvor han spillede 49 kampe i Superligaen og scorede tre mål.
- Vi kender Frederik fra hans tid i Superligaen, hvor han virkelig brændte igennem for OB og velfortjent fik muligheden i Tyskland. Frederik er en duelstærk spiller, og til trods for sin højde er han både mobil og dygtig med bolden, siger sportschef Peter Christiansen blandt andet.
Både Alexander Munksgaard og Frederik Tingager indleder træningen i AGF sammen med resten af truppen mandag 7. januar.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde