AGF lægger afstand til bronzerivaler med sejr
AGF-spillerne fejrer den første af to scoringer mod FC Nordsjælland. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Med en fortjent 2-1-sejr over FC Nordsjælland trækker AGF nu fra Farum-mandskabet i kampen om bronzemedaljer.
AGF har nu et forspring på otte point ned til Brøndby og ni til FC Nordsjælland i kampen om bronzemedaljerne.
Det står klart, efter AGF onsdag fortjent slog FCN med 2-1 på Ceres Park i anden runde af mesterskabsspillet i 3F Superligaen.
FCN var som sædvanlig dominerende på bolden i det meste af opgøret, men holdet havde store problemer med at skabe chancer.
Samtidig var AGF-defensiven meget stærk og kunne dermed lukke ned for Nordsjællands hurtige og kreative spillere.
Aarhusianernes store profil Mustapha Bundu har efter coronapausen været en skygge af sig selv, men til onsdagens opgør var han tilbage i vanlig form og lagde op til begge AGF's mål.
Dermed cementerer AGF tredjepladsen i tabellen med 51 point for 28 kampe, mens FCN forbliver på femtepladsen med 42 point for samme antal kampe.
Allerede efter seks minutter havde AGF to kæmpe muligheder, men begge forsøg blev reddet flot af Peter Vindahl Jensen i FCN-buret.
Hjemmeholdet skabte et hav af chancer og kom også foran efter 44 minutter.
AGF fangede udeholdet i en omstilling, og efter flot forarbejde af Mustapha Bundu kunne kantspiller Jakob Ankersen køligt sparke bolden i mål.
I det absolut sidste minut af de fire minutters tillægstid i første halvleg kunne AGF også udbygge føringen efter endnu en assist af Bundu.
Denne gang var det Patrick Mortensen, som prikkede bolden i nettet tæt på mål.
I anden halvleg fortsatte hjemmeholdet den flotte defensiv, og FCN's normalt sprudlende offensiv lignede en skygge af sig selv.
I det 90. minut lykkedes det dog Nordsjælland at reducere, da indskiftede Ibrahim Sadiq slap igennem AGF-forsvaret og sparkede bolden i mål.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker