AGF leverer vildt comeback og vinder i Viborg
AGF var bagud 0-2, men kom tilbage og vandt i Viborg i Alka Superligaens kvalifikationsspil. Foto: Polfoto/Claus Bonnerup (ritzau Foto).
Polfoto/Claus Bonnerup (ritzau Foto).
AGF hentede vigtige point i kampen om overlevelse i Alka Superligaen, da Viborg ude blev besejret 4-2.
AGF kunne søndag aften tage hjem fra Viborg med en 4-2-sejr og tre yderst vigtige point i bagagen.
Det skete, da Viborg tog imod AGF i kvalifikationsspillet i Alka Superligaen.
De to mandskaber diskede op med et særdeles underholdende opgør, som AGF endte med at vinde, selv om aarhusianerne var bagud 0-2 undervejs.
AGF har nu tre point op til Silkeborg på andenpladsen i pulje 2, mens Viborg er sidst i puljen med seks point op til Silkeborg.
Vigtigheden af kampen kom klart til udtryk, da begge hold leverede en utrolig seværdig kamp, hvor der var masser af intense nærkampe og ikke mindst scoringer.
Viborg indledte scoringen efter 35 minutter, da Søren Frederiksen køligt sparkede bolden mellem benene på AGF-keeper Aleksandar Jovanovic efter en flot dribletur af Serge Deble.
Tre minutter før pausen var der igen kaos i AGF-forsvaret.
Efter et elegant lob var Jeppe Curth pludselig helt alene igennem, og igen var der plads mellem AGF-keeperens ben, og den udnyttede Jeppe Curth og scorede til 2-0.
Minuttet efter svarede AGF dog igen, da Mustapha Bundu elegant drejede bolden over i det lange hjørne.
Dermed stod der 2-1 til Viborg ved pausen efter en intens dyst, hvor Serge Deble endda fik underkendt et mål for offside i første halvlegs overtid.
Et kvarter inde i anden halvleg fortsatte målfesten.
Danny Olsen afsluttede og bragte AGF på 2-2, men aarhusianerne var ikke færdige.
Ti minutter senere resulterede et kontraangreb i en helt fri chance til Elmar Bjarnason, der bragte gæsterne foran 3-2.
I kampens overtid satsede Viborg fremad banen. Det gav bagslag, da det tillod Stephan Petersen at lukke opgøret med en kontrascoring til 4-2.
AGF møder næste gang Silkeborg, mens Viborg skal til Aalborg.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde