AGF må undvære ankelskadet Søren Larsen
AGF-angriberen Søren Larsen må stå over i lørdagens hjemmekamp mod FC Nordsjælland på grund af et vrid i anklen, han pådrog sig i weekendens 2-0-sejr over oprykkerne FC Vestsjælland.
Søren Larsen blev skiftet ind fra anden halvlegs start på udebane mod FC Vestsjælland og var således med til at køre 2-0-sejren hjem.
Det skete dog ikke uden smerter, for mod slutningen af kampen pådrog han sig et vrid i den ene ankel.
- Anklen er efterfølgende blevet undersøgt, og der venter angriberen en kort pause, således at han ikke er til disposition i lørdagens kamp mod FC Nordsjælland, oplyser AGF på klubbens hjemmeside.
Kampen mellem AGF og FC Nordsjælland fløjtes i gang lørdag klokken 17. Farum-klubben har kun hentet et enkelt point i de to første spillerunder af Superligaen, mens AGF har tre point.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker