Skandaløst og utilgiveligt. Så kontant er AGF-anfører Steffen Rasmussens reaktion på, at århusianernes forsvar torsdag forærede mindst et mål til Randers, der vandt lokalopgøret med 2-1.
- Vi sover helt vildt ved deres første mål. Det er utilgiveligt, at vi kan lukke sådan et mål ind lige efter pausen, siger målmand Steffen Rasmussen.
Få minutter inde i anden halvleg formåede århusianernes Jens Gjesing ikke at få bolden ud af farezonen efter et indlæg, men sendte i stedet bolden direkte hen i fødderne på Randers' Ricki Olsen. Den kronjyske spiller sparkede resolut bolden i mål og udlignede for Randers.
- Det er jo ikke ligefrem første gang i foråret, at vi forærer et mål væk. Det er ganske enkelt en skandale, at vi har givet så mange mål væk, siger Steffen Rasmussen.
Randers scorede sit andet mål efter en dødbold, som netop har været en af AGF's akilleshæle i foråret.
- Det er utroligt, at vi igen ikke sidder tæt nok på dem, siger forsvareren Dan Thomassen, der endnu ikke har prøvet at vinde i foråret.
- Jeg har ikke noget at sige til vores start på foråret. Fire kampe og nul point taler for sig selv, siger Thomassen.
AGF har nu blot har vundet en kamp de seneste 11 runder.
- Det er så bittert. Men jeg ved ikke, hvad vi skal gøre for at ændre det. Hvis jeg havde opskriften på det, havde jeg brugt den for længe siden, siger Steffen Rasmussen.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker