Han fik scoret sit første ligamål i sæsonen, men AGF's Frederik Krabbe er ikke i godt lune efter lørdagens 1-1-kamp i SAS Ligaen ude mod HB Køge.
- Jeg kan næsten ikke andet end grine. Det er så latterligt. Jeg kan slet ikke beskrive det lige nu. Det er sateme noget lort. Vores præstation i anden halvleg er fuldstændig til grin, siger forsvareren til TV2 Sport.
Frederik Krabbes ærgrelse skyldes, at AGF endnu en gang lukkede et sent mål ind, da Jens Gjesing for anden uge i træk lavede selvmål i sidste minut.
- Vi skulle igen have spillet mere kynisk, og det formår vi endnu en gang ikke at gøre. Det er utroligt, at vi ikke har lært noget af det siden sidst. Det kan godt være, at det ligger lidt mentalt, at vi havde sådan en oplevelse som mod FC Midtjylland sidst. Men vi skal kunne slå HB Køge, og det skal vi kunne gøre hver gang, vurderer Frederik Krabbe.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker