AGF møder aarhusiansk lillebror i pokalens tredje runde
Superligaholdet AGF behøver ikke rejse langt, når holdet skal spille sin første kamp i pokalturneringen i sæsonen. Holdet er således blevet parret med VSK Aarhus. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
AGF tager turen til det nordlige Aarhus i tredje runde i pokalen, hvor de bedste superligahold træder ind.
Der venter et lokalbrag i Aarhus, når tredje runde i pokalturneringen skal afvikles.
AGF skal således på udebane møde VSK Aarhus, der til daglig spiller i 3. division.
Det er afgjort ved en lodtrækning fredag morgen, som blev afholdt i et Viaplay-studie.
VSK Aarhus spiller sine hjemmekampe på Vejlby Stadion i det nordlige Aarhus.
Det er tidligere blevet besluttet, at stadionet skal bygges om og fungere som hjemmebane for AGF, som midlertidigt flytter fra Ceres Park i starten af 2025.
De bedste superligahold fra den forgangne sæson træder alle ind i pokalturneringens tredje runde.
Ved lodtrækningen blev FC København parret med HB Køge, mens Brøndby skal en tur til Vendsyssel.
De forsvarende pokalmestre fra Silkeborg IF rejser til Sjælland for at møde FC Roskilde.
De lavest rangerede hold spiller på hjemmebane, og hold fra Superligaen har ikke kunnet trække hinanden.
Seks kampe i anden runde mangler fortsat at blive afviklet. De finder sted tirsdag og onsdag.
Kampene i tredje runde afvikles i dagene 24. til 26. september.
Her er et overblik over udvalgte kampe:
Nykøbing FC / Fremad Amager - FC Nordsjælland.
Brabrand IF / Thisted - Randers FC.
Vendsyssel IF - Brøndby IF.
HB Køge - FC København.
FC Roskilde - Silkeborg IF.
VSK Aarhus - AGF.
Hillerød - FC Midtjylland.
Middelfart / Hobro - Viborg FF.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet