AGF om top-seks: Vores præstationer er ikke gode nok
Det gik ikke AGF og Patrick Mortensens vej i opgøret mod OB mandag aften. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
AGF spillede mandag aften 0-0 mod OB, og derfor må klubben fra Aarhus foreløbigt kigge langt efter top-seks.
En sejr havde bragt AGF tæt på Brøndby i top-seks, men aarhusianerne måtte nøjes med 0-0, da klubben mandag aften mødte OB på Fyn.
Anfører Patrick Mortensen har dog ikke opgivet håbet om mesterskabsspillet, selv om klubben har fem point op og en række sløje resultater bag sig.
- Vores præstationer har indtil nu ikke været gode nok til top-seks, men det kan jo heldigvis stadig lade sig gøre.
- Det havde selvfølgelig lunet at få tre point mod OB, men vi kan jo stadig nå vores delmål, som hele tiden har været top-seks.
- Nogle gange er det også sjovere at komme lidt bagfra, end det er at være dem, der ligger deroppe nu, siger Patrick Mortensen.
AGF-cheftræner David Nielsen er enig med sin angriber i, at præstationerne ikke har været gode nok, og det er ikke glæde, der fylder ham, når han ser på tabellen.
- Det ser ikke ret godt ud, siger David Nielsen.
- Vi mangler at klikke lidt mere på alle cylindre, før vi kan sige, at vi er et hold, som er blandt de seks bedste i Danmark.
AGF havde frem mod kampen haft fokus på defensiven.
Det begrunder AGF-træneren med, at han ønskede at sætte prop i efter en dårlig uge, hvor klubben først tabte til ærkerivalen Randers FC og siden røg ud af pokalturneringen efter nederlag til Sønderjyske.
- Det havde været sjovere for journalisterne, hvis vi havde spillet en Hawaii-kamp, hvor vi havde tabt 3-4, men det havde bestemt ikke været sjovere for os, siger cheftræneren.
AGF har otte runder til at spille sig ind blandt de seks bedste i Superligaen.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker