AGF sælger utilfreds angriber til klub på græsk ferieø
Sebastian Grønning kom til AGF i august. Nu er han fortid i klubben. (Arkivfoto). Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Sebastian Grønning har fået sit ønske om et skift væk fra AGF opfyldt. Han skal fremover spille for OFI Kreta.
Sebastian Grønning tager mod varmere himmelstrøg.
Tirsdag oplyser AGF på sin hjemmeside, at klubben har solgt Grønning til den græske klub OFI Kreta.
Det sker, efter at Grønning har ønsket at forlade AGF i jagten på mere spilletid, lyder det fra superligaklubben.
- Og det er nu lykkedes at finde en god løsning for alle parter, så Sebastian kan fortsætte sin karriere i græsk fodbold, siger AGF's sportschef, Stig Inge Bjørnebye, på hjemmesiden.
Den 25-årige angriber nåede ikke engang at være i AGF i et halvt år. Grønning kom til Aarhus i slutningen af august sidste år fra sydkoreanske Suwon Bluewings.
I efteråret blev det dog kun til ni optrædener for AGF. Seks i Superligaen og tre i pokalturneringen. Grønning fik ellers en god start på sin tid i det aarhusianske.
I sin blot anden kamp scorede han således. Men det endte med at blive både det første og eneste mål i AGF-trøjen for den tidligere Viborg-, Hobro- og AaB-spiller.
OFI Kreta spiller i den bedste græske fodboldrække og ligger for tiden på en niendeplads ud af 14 hold.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde