AGF satser stort på kvindefodbold
Det nye projekt blev præsenteret på et pressemøde onsdag. Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
AGF går sammen med VSK Aarhus og IF Lyseng om at danne et fælles elitehold for kvinder under AGF's navn.
AGF er klar til at satse stort på kvindefodbold.
Den aarhusianske klub har indgået et samarbejde med VSK Aarhus og IF Lyseng om at danne en eliteoverbygning for piger og kvinde og etablere et fælles elitekvindehold.
Det skriver klubben på sin hjemmeside.
Eliteoverbygningen kommer til at gå under navnet AGF Kvindefodbold. Meningen er, at den fra den kommende sæson skal repræsentere Aarhus i den bedste danske kvinderække, Gjensidige Kvindeliga, og til U18 DM.
Holdene skal spille under AGF's navn, logo og farver.
- I AGF har vi gennem længere tid med stor interesse fulgt med i den positive udvikling, kvindefodbolden har gennemgået både nationalt og internationalt, siger administrerende direktør i AGF Jacob Nielsen i pressemeddelelsen.
- Vi vil gerne være med til at understøtte, at Aarhus fortsat kan være med til at præge toppen af dansk kvindefodbold, og at de bedste spillere bliver i byen, siger han.
AGF kommer til at eje 80 procent af den nye satsning, mens VSK Aarhus og IF Lyseng hver vil eje 10 procent.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie