AGF siger farvel til australsk midtbanespiller
Mustafa Amini fejrede søndag bronzemedaljer sammen med resten af AGF-truppen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Efter fire år i AGF søger den australske midtbanespiller Mustafa Amini nye udfordringer.
Det har været ventet igennem denne sæson, og nu er det også en kendsgerning, at midtbanespilleren Mustafa Amini forlader AGF efter denne sæson, når han har kontraktudløb.
Efter 132 kampe for AGF og fire år i klubben ønsker australske Amini at søge nye udfordringer, oplyser AGF på sin hjemmeside.
Onsdag aften vil klubben tage afsked med Mustafa Amini inden Europa-playoffkampen mod OB i Aarhus.
Sportschef Peter Christiansen kalder Amini "en flot ambassadør for AGF".
- En loyal soldat, som vi altid har kunnet regne med, når det har krævet noget ekstra hårdt arbejde i svære perioder. Undervejs har der også været andre klubmuligheder for ham, men Amini har været en vigtig spiller i hele sin kontraktperiode, hvorfor vi ikke har kunnet lade ham rejse andre steder hen.
- Nu er tiden for ham til at søge nye udfordringer, og det ønsker vi ham held og lykke med og sender ham afsted med en stor tak for hans tid i AGF, siger Peter Christiansen.
Amini var fast mand i Superligaens grundspil, men fik spoleret det meste af mesterskabsspillet, hvor AGF sikrede bronze, af en skade.
Den 27-årige Amini kom til AGF fra Randers i 2016. Forinden havde han været på kontrakt i den tyske storklub Borussia Dortmund.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker