AGF siger farvel til seks spillere efter skidt sæson
Danny Olsen er blandt de spillere, der forlader AGF i sommerpausen. Foto: /ritzau/Jens Dresling
/ritzau/Undefined
Danny Olsen, Elmar Bjarnason og Chris Ikonomidis følger Stephan Petersen og to talenter ud ad døren i AGF.
AGF tager afsked med seks spillere efter en skuffende sæson i bunden af Alka Superligaen.
Det stod allerede klart, at Stephan Petersen skifter til ligakonkurrenterne fra Silkeborg.
Onsdag melder Aarhus-klubben ud, at også Elmar Bjarnason, Danny Olsen, Chris Ikonomidis, Oskar Buur og Emil Christensen er færdige i AGF, der i sidste uge fik afværget en potentiel nedrykning.
- Vi har haft en god dialog med spillerne, og for alle gælder det, at de nu kaster sig over nye sportslige udfordringer, siger sportschef Peter Christiansen til klubbens hjemmeside.
- De har alle på den ene eller anden måde ydet en god indsats for klubben. Det vil jeg på AGF's vegne gerne takke dem for og samtidig ønske dem held og lykke med deres karriere, siger han.
Tre af spillerne har været profiler i AGF gennem to sæsoner eller mere. Det drejer sig om Stephan Petersen, Danny Olsen og Elmar Bjarnason, der har spillet henholdsvis 225, 102 og 63 kampe for klubben.
Den 22-årige australier Chris Ikonomidis blev i begyndelsen af sæsonen lejet i Lazio. Han nåede 20 kampe og scorede to mål i sin korte tid i Aarhus.
De to 19-årige spillere, Oskar Buur og Emil Christensen, nåede aldrig at få deres gennembrud i AGF.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde