Der var ikke megen hjælp til AGF fra hverken bronzekandidaterne Esbjerg, som tabte til Sønderjyske eller sølvvinderne OB, som tabte hjemme til Randers eller for den sags skyld guldvinderne FCK, som tabte til Silkeborg.
AGF er trods en sejr ude over FC Nordsjælland fortsat placeret under nedrykningsstregen i SAS Ligaen.
- Det er irriterende, at de andre resultater ikke flaskede sig. Men de andre bundrivaler har jo lige så meget at spille for som os. Så de kommer også ud og kæmper helt sindssygt. Men vi kan ikke gå og koncentrere os om de andre kampe. Nu skal vi bare koncentrere os om at slå OB. Gør vi ikke det, så kan det være helt ligegyldigt, hvordan de andre kampe ender, siger Jakob Poulsen.
AGF's matchvinder Stephan Petersen er helt på linje med sin holdkammerat.
- Det er typisk vores uheld. Randers bliver ved med at vinde, og det gør de andre bundrivaler også. Selvfølgelig tabte vi til Sønderjyske, som er vores egen skyld, men alligevel er der ikke meget, der er gået vores vej. Vi har ikke selv vundet, men med lidt held, havde vi ikke ligget, hvor vi gør nu, mener Stephan Petersen.
I den sidste spillerunde skal AGF på hjemmebane møde OB, og AGF-anfører Steffen Rasmussen forventer, at der møder over 15.000 tilskuere op til den skæbnekamp.
- Vi skal vinde. Den er ikke så meget længere. Vi må hænge vores hat på, at et af de andre bundhold på et tidspunkt taber. Men først skal vi vinde selv, og når den del af arbejdet er gjort, må vi se, om vi skal rykke ned med 41 point, siger Steffen Rasmussen.
Alt andet end en sejr sender AGF ned i 1. division.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde