AGF-sportschef lover bevægelser i transfervinduet
Peter Christiansen (til højre) kommer ikke til at ligge på den lade side i januar. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Sportschef i AGF siger, at der sker udskiftninger i transfervinduet. Tirsdag bliver der tyndet ud i truppen.
AGF hentede mandag en forløsende 1-0-sejr over Hobro, da de to mandskaber mødtes i årets sidste superligakamp.
Efter opgøret fortæller AGF-sportschef Peter Christiansen, at der kommer til at ske udskiftninger i AGF-truppen i løbet af den forestående vinterpause.
- Der kommer til at ske noget i transfervinduet. Der er overordnet en del at se til for os.
- Jeg vil derfor formulere mig således, at der kommer til at ske bevægelser i AGF, siger sportschefen.
Nogle af de omtalte bevægelser vil klubben allerede løfte sløret for tirsdag.
- Vi offentliggør noget tirsdag i forhold til nogle, der ikke skal være her mere.
- Der er tale om personer, der i for lang tid har spillet en birolle i klubben, siger Peter Christiansen.
AGF har flere gange i dette efterår flyttet midtbanespillere op på angrebspositionen.
En bemærkelsesværdig beslutning, men Peter Christiansen vil ikke svare direkte på, om AGF-fansene kan se frem til ny angriber i transfervinduet.
- Vi må se, hvor mange penge vi har at lege med, siger sportschefen kryptisk.
AGF-træner David Nielsen vil heller ikke love for meget, men siger i stedet, at han er i løbende dialog med sportschefen.
- PC (Peter Christiansen, red.) og jeg taler løbende om transfersituationen, og så finder vi ud af, hvad vi gør.
- Alt kan ske i transfervinduet, men vi skal kun have nogle spillere ind, hvis vi føler, at det er det rigtige for klubben, siger David Nielsen.
AGF-træneren mener samtidig, at der allerede nu er et uforløst offensivt potentiale internt i klubben.
- Vi har en Mustapha Bundu i truppen, og han har et uforløst potentiale i sig.
- I kampen mod Hobro blev Bundu skiftet ind og gjorde en forskel for os, men han har været meget skadet, siger Nielsen.
AGF overvintrer på Superligaens tiendeplads efter Pierre Kanstrups sene sejrsmål mod Hobro.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde