AGF-talent åbner op om sin karriere med diagnoser
Magnus Kaastrup har flere diagnoser, som er adfærdsforstyrrende, men han har lært sig at bruge dem til sin fordel. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Magnus Kaastrup har både ADD, OCD og angst, men han føler ikke, det har hæmmet hans karriere. Tværtimod.
Det 19-årige AGF-talent Magnus Kaastrup, som i denne sæson har udlejet til Borussia Dortmunds andethold, står i et interview med bold.dk frem og fortæller om de diagnoser, som præger hans liv.
For selv om han har kæmpet sig frem til en professionel fodboldkarriere, har han skullet lære at håndtere ting, som flertallet af holdkammerater og modstandere ikke skal.
Kaastrup har således fået stillet diagnoserne ADD, OCD og angst, som alle handler om en forstyrrende adfærd for en person.
Førstnævnte handler om besvær med at opretholde opmærksomheden i forskellige forbindelser, OCD er tvangstanker i større eller mindre grad, mens angst forklarer sig selv.
Det kan virke som udfordringer, der kan være hæmmende for en karriere som elitesportsudøver, men det er det ikke, siger Magnus Kaastrup.
- Nogle ser det måske som en svaghed, men for en som mig, der har diagnoserne, er det en fordel, siger han til bold.dk.
- De har betydet, at jeg har kunnet sætte alt til side for fodbolden, og det har gjort mig meget professionel uden for banen.
- De er slet ikke et problem for mig, for de skærper mig og min tilgang til fodbolden. De bidrager til, at jeg er virkelig passioneret, så jeg har kunnet tage nogle skridt for at bringe karrieren på rette vej.
Hans diagnoser gør ham mere emotionel end mange andre, og det viser sig også på banen. Han bliver let frustreret over sig selv, hvis han ikke leverer, og nogen har indimellem tolket det som arrogance eller primadonnaattitude, fortæller han.
- Jeg er på grund af mine diagnoser et følsomt og sensitivt menneske, og det gør sig gældende både på fodboldbanen, men så sandelig også i livet. Det arbejder jeg stadig med ikke at blive for fanget i, siger Magnus Kaastrup.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker