AGF-topscorer nyder sine grimme mål efter hattrick
Patrick Mortensen skyder på mål i udekampen mod Sønderjyske. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Patrick Mortensen scorede søndag tre mål mod Sønderjyske og er dermed topscorer i Superligaen.
Patrick Mortensen fortsætter med at bombe kasser ind i Superligaen i en alder af 35 år.
Søndag blev det til tre af slagsen, da AGF indledte foråret med en udesejr på 4-1 over Sønderjyske. Dermed er Mortensen topscorer i ligaen med 12 mål.
De to første mål var klassiske Mortensen-mål, hvor han stod på rette sted tæt foran mål.
- For mig er et mål et mål. Og jo grimmere de er, jo bedre er de næsten, siger Patrick Mortensen til bold.dk.
- Det kan godt være, at folk tænker, det er lette mål, men for mig handler det om fornemmelsen for, hvor bolden dukker op, og det var der i hvert fald nogle forsvarsspillere, der havde svært ved. Så jeg mener, det er en kunst i sig selv.
Han fortjener stor ros for sit tredje mål, hvor han kørte bolden mellem benene på en modstander, før han scorede klinisk.
- Det tredje mål taler lidt for sig selv. Det er mildest talt et klassemål. Det er meget sjældent, jeg kan sige det om et mål, jeg har scoret.
Med sejren avancerede AGF til Superligaens tredjeplads med 31 point. Næste opgave er på hjemmebane mod AaB på søndag.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde