- Det var forkert, at 10 ud af 11 spillere startede inde i dag, siger Peter Sørensen med henvisning til midterforsvareren Anders Kure, der i trænerens øjne var eneste mand, der leverede varen .
Træneren var skuffet over sine spilleres indsats efter en kamp, som Sønderjyske greb nogenlunde an, som AGF selv gjorde, da holdet i sidste runde vandt på god organisering ude mod FC Midtjylland.
- Når man ikke er god nok med bolden til at udfordre Sønderjyske, så må man være tålmodige og vinde nærkampene, inden man kan vinde kampen i sin helhed.
- Det kunne vi ikke, og det fik vi så krydret med to større fejl, som gav dem to mål, siger Peter Sørensen.
AGF begyndte kampen med Martin Jørgensen i midterforsvaret, fordi han er god med bolden, og fordi Atle Roar Håland har nået en alder, hvor det ikke er let at spille så mange kampe, som AGF skal i påsken.
Martin Jørgensen så dog lidt mager ud flere gange mod de store sønderjyder - blandt andet ved det første mål, som var en høj bold hen over hovedet på ham og Anders Kure.
- Det viste sig ikke at være godt. Og det var ikke, fordi Martin spillede stopper, men fordi der var 10 spillere, som var langt under niveau. Og det er til gengæld også mit ansvar, for det er mig, der har sat holdet sammen i sin helhed, siger Peter Sørensen.
De eneste jubelbrøl fra hjemmepublikummet kom, da Peter Graulund efter fem måneders skadespause blev skiftet ind, og da han scorede det reducerende mål. Noget Graulund selv var glad for, men også fandt logisk.
- Der var ikke meget at juble over ud over det. Jeg synes, vi leverede en forfærdelig indsats. Det er selvfølgelig lidt ærgerligt at komme tilbage i en kamp, hvor vi stort set ikke er til stede, siger Peter Graulund.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde