AGF-træner er tilfreds med gunstig position efter storsejr
Glen Riddersholm glæder sig over AGF''s sejr over Helsingør. Foto: /ritzau/Jens Dresling/arkiv
/ritzau/Jens Dresling/arkiv
Glen Riddersholm glæder sig over, at AGF med sejren i Helsingør kan komme fra baghjul i kampen om top-6.
AGF hentede fredag en vigtig sejr i bestræbelserne på at komme med i top-6 og dermed en plads i mesterskabsslutspillet, da Helsingør blev besejret med hele 5-1.
Med sejren kravler Glen Riddersholms mandskab op på en syvendeplads i Alka Superligaen med 14 point efter 11 runder.
AGF-træneren var tilfreds med sejren i Helsingør, og at holdet nu har mulighed for at komme fra baghjul i kampen om den eftertragtede top-6.
- Vi snakkede om inden kampen, at vi skulle vinde for at ligge i en gunstig position uden at tiltrække os alt for meget ydre pres omkring tabellen, som vi hele tiden bliver konfronteret med.
- Med sejren i dag lægger vi os i en bufferposition, sådan at vi kan komme fra baghjul og angribe top-6. Derfor var sejren betydningsfuld, siger han.
Glen Riddersholm glædede sig samtidig over den offensive præstation, efter en sæsonstart der har budt på få mål for AGF.
- Vi har ventet i lang tid på at kunne score flere mål i en kamp, og det skete så mod Helsingør, og det skal vi selvfølgelig bruge som et positivt afsæt fremadrettet, siger Riddersholm.
AGF fik ellers en forfærdelig start på kampen, da Helsingør bragte sig foran efter otte minutter. Gæsterne fik vendt kampen, og det skyldes ifølge Riddersholm holdets individuelle klasse.
- Helsingør fik tro på tingene med et tidligt mål, og så skulle vi stå mod i en fase ved at arbejde hårdt, og det gjorde drengene. Heldigvis belønnede det sig, fordi vi havde den individuelle klasse som gjorde, at vi fik en komfortabel sejr, siger han.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde