AGF-træner er uden skadet stopper: Uheldigt slag for os
AGF-stopperen Mikkel Rask er skadet og færdig for denne sæson. Foto: /ritzau/Claus Bonnerup
/ritzau/Claus Bonnerup
Den rutinerede forsvarsspiller Mikkel Rask er ude med en skade og misser resten af sæsonen for AGF.
AGF er svækket i defensiven inden de afgørende kampe om at undgå nedrykning fra Superligaen.
Forsvarsspilleren Mikkel Rask skal holde pause, efter at han i en reserveholdskamp mod Lyngby i mandags pådrog sig en skade i baglåret og udgik.
Skaden betyder, at Mikkel Rask er ude af truppen i de resterende kampe i foråret, og det ærgrer AGF-træner Glen Riddersholm.
- Mikkel har tidligere døjet med problemer med sit baglår, og han har nu brug for at blive helt klar, så vi fra den næste sæson får Mikkel at se i hans mest optimale udgave.
- Det er et uheldigt slag både for os og for Mikkel, der også selv er ærgerlig og frustreret over det, men man kan ikke gardere sig mod skader, siger Glen Riddersholm til klubbens hjemmeside.
Mikkel Rask bliver derfor ikke en del af den trup, der søndag drager til Esbjerg til den første af to playoffkampe i nedrykningsspillet.
- Nu får Mikkel ro og et godt og fokuseret genoptræningsforløb, og så skal vi nok få ham tilbage i hans bedste og stærkeste udgave på den anden side af sommerferien, siger Riddersholm.
Efter søndagens opgør i Esbjerg skal AGF i returkampen møde vestjyderne tre dage senere i Aarhus.
Mikkel Rask skiftede fra Viborg til AGF i vinterpausen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker