AGF-træner: Europa Cup-kampe kostede dyrt
Foto: Bo Amstrup /Scanpix
Bo Amstrup /Scanpix
Med den klare 4-0-sejr i Superligaen over Silkeborg lørdag aften har AGF for alvor fået rettet op på en ellers tung sæsonstart.
Sejren følger i hælene på sidste uges 4-1-gevinst i Horsens, og nu begynder træner Peter Sørensen at kunne kende sit hold igen.
Han mener, at de to Europa League-kvalifikationskampe mod georgiske FC Dila Gori først på sæsonen var svære at kapere for AGF-spillerne.
- Det er problematisk for ret uerfarne hold som vores at være god i turneringen og samtidig være god på den internationale scene. De kampe var hårde ved os og kostede os en del på det mentale plan, siger Peter Sørensen til TV 2 Sport.
Aarhusianerne tabte begge kampe mod det ukendte georgiske hold, og samtidig vandt holdet kun én gang i de første seks ligakampe.
Men med seks point i de seneste to udekampe og samlet 8-1 i målscore ser AGF-holdet ud til at have fundet ind på det rigtige spor. Og Peter Sørensen er da også godt tilfreds efter kampen i Silkeborg og sejren, som aldrig var truet.
- Vi skabte mange chancer på mange forskellige måder, spillede på flere forskellige strenge og kontrollerede kampen. Jeg ville gerne have, at vi havde fået flere mål ud af vores chancer, men ellers er jeg godt tilfreds, lyder det fra Peter Sørensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub