AGF-træner: FCK optræder toparrogant før pokalfinale
Glen Riddersholm langer hårdt ud efter FC København inden torsdagens pokalfinale. AGF skal træne i Helsingør.
Glen Riddersholm er sur på FC København inden torsdagens pokalfinale.
AGF-træneren mener, at københavnerne er arrogante og tvinger klubben til at træne i Helsingør dagen før kampen.
Desuden er Riddersholm skuffet over, at klubberne ikke traditionen tro kan afholde et fælles pressemøde onsdag eftermiddag som oprindeligt planlagt på grund af koks i kommunikationen og træningstiderne.
- På dansk fodbolds vegne ærgrer jeg mig over, at FC København tilsyneladende ikke kan overholde en simpel aftale.
- Vi sagde begge ja til pressemøde klokken 15, og så er det da træls, at Ståle Solbakken pludselig ændrer vores aftale, siger Riddersholm til Aarhus Stiftstidende.
- FCK optræder toparrogant. Klubben burde holde sig for god til at gøre den slags. Den burde være så meget ovenpå og for fin til den slags. Ikke mindst når man ser på styrkeforholdet mellem de to klubber.
- Men vi vil ikke lade os provokere. Den her optræden vil kun øge vores motivation. Men det er da træls, også for tv, som var klar til at transmittere fra pressemødet, siger Riddersholm.
Hos FCK afviser pressechef Jes Mortensen beskyldningerne og understreger, at det "absolut ikke er ment som en provokation".
- Når AGF ikke kan få lov til at træne i Parken, så er forklaringen både enkel og kedelig. Det handler alene om, at vi vil sikre, at banen er i optimal stand til finalen, fastslår Jes Mortensen.
I stedet for et fælles pressemøde, afholder AGF pressemøde onsdag klokken 14 i Parken og træner i Helsingør klokken 17.
FCK ankommer dernæst til et nyt pressemøde i samme lokale klokken 17.30 efter en træning klokken 15 på Frederiksberg.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet