AGF-træner Erik Rasmussen betegner det som et stort tab, hvis Jakob Poulsen bliver solgt til en udenlandsk klub.
Skulle Poulsen forlade AGF, så bliver det ekstra vigtigt for Rasmussen, at århusianerne sikrer sig en aftale med Martin Jørgensen, der i øjeblikket er tilknyttet Fiorentina.
- Det vil selvfølgelig være et stort tab, og derfor vil det være vanvittigt vigtigt for os at få Martin Jørgensen hjem til Århus, siger Erik Rasmussen til politiken.dk.
Træneren bemærker, at Martin Jørgensen af indlysende årsager vil være motiveret med tanke på den landsholdstrup, der skal udtages til VM-slutrunden i Sydafrika i juni.
- Jeg er sikker på, at Martin vil kunne forstærke holdet, og det bliver jo ingen opgave at gøre ham topmotiveret i det første halve år. Det går helt af sig selv, fordi han skal have masser af spilletid og vise sit allerbedste for at forberede sig optimalt til at komme med til VM-slutrunden i Sydafrika, siger Erik Rasmussen.
AGF har i januar taget afsked med venstrebacken Michael Lumb, som er skiftet til Zenit St. Petersborg i Rusland, og angriberen Nando Rafael, der er udlejet til tyske Augsburg.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde