Træner Peter Sørensen kunne onsdag aften glæde sig over, at 1. divisionsholdet AGF viste flot spil på Superliganiveau, da holdet gav FC Midtjylland kamp til stregen i kvartfinale-nederlaget på 0-1 onsdag aften.
Men derfor kunne han ikke lade være med at ærgre sig over, at holdet missede et par gevaldige muligheder i løbet af kampen. Og hans analyse gik da også på, at den eneste forskel på de to hold var, at FCM er vant til at spille på et højere niveau til dagligt.
- Det kan godt ske, at det ikke er en tilfældighed, at FCM er lidt skarpere i begge ender. Vi havde chancerne til at score, men var ikke dygtige nok til det. De var, som jeg sagde inden kampen, et svært hold at spille imod, siger Peter Sørensen til tv-stationen 6'eren.
Peter Graulund var tæt på at score ved et par lejligheder for AGF, men kampens eneste mål blev sat ind af Sylvester Igboun kort før pausen.
- Vi kunne have scoret et par mål, men vi var ikke skarpe nok i vores afslutninger. Jeg synes, alle spillere ydede en stor indsats, og nogle gange er det ikke nok. Vi spiller mod et godt hold, og havde vi været lidt skarpere, havde det set anderledes ud, men det var vi ikke, og derfor gik det, som det gjorde, siger Peter Sørensen videre.
Også midtbanespilleren Martin Jørgensen mente, at indsatsen hos 1. divisionens suveræne tophold var på Superliga-niveau.
- Vi har fået vist, at vi er lidt bedre end 1. division, siger Martin Jørgensen til 6'eren
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker