AGF-træner ser bort fra Osama Akharraz
Den kontroversielle fodboldspiller Osama Akharraz er ikke med i AGF-truppen, der torsdag møder HB Køge i landets næstbedste række.
I søndagens kamp hjemme mod Viborg gav han fingeren til publikum og fik efterfølgende en skriftlig advarsel af klubbens ledelse.
Nu er han udeladt af truppen af træner Morten Wieghorst.
På klubbens hjemmeside figurerer han ikke blandt de 18 udtagne, og der er ingen nærmere uddybelse af Akharraz' fravær.
Efter søndagens kamp forklarede klubben, at Akharraz havde fået en skriftlig advarsel for at strække den ene hånds langfinger ned langs låret, hvilket utvivlsomt kunne tolkes som "en finger" til tilskuerne.
Efterfølgende har spilleren været ude og undskylde for episoden.
AGF skal forsøge at rette op på en svag sæsonstart mod HB Køge. De første tre kampe har udmøntet sig i fire point for nedrykkeren.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker