AGF spillede ikke op til sit bedste mod Lyngby. Alligevel mener træner Peter Sørensen, at aarhusianerne burde have vundet lørdagens superligakamp, der sluttede 1-1.
- Resultatet kunne have været værre. Vi rammer ikke det bedste niveau, men vi ramte alligevel et niveau, der burde være nok til at vinde, siger Peter Sørensen til TV2 Sport.
Lyngby bragte sig foran midtvejs i første halvleg, inden Adam Eckersley udlignede for AGF på et direkte frispark 20 minutter før slutfløjt.
- Jeg havde håbet på, at vi var kommet bedre ud til første halvleg, men efter pausen udvikler spillet sig i den retning, vi vil, og vi bliver mere dominerende, mener AGF-træneren.
Aarhusianerne har i de seneste kampe ikke haft samme scoringsfrekvens som i begyndelsen af sæsonen, og det har Peter Sørensen en særlig forklaring på.
- Vores modstandere har lagt mærke til, hvad vi har gjort. Da vi senest mødte OB, var de vældig godt tilfredse med at holde os fra mål.
- Det betyder, at vi skal finde flere strenge at spille på, fortæller han.
Oprykkerne indtager en placering som nummer fire i Superligaen med 21 point.
Fjerdepladsen kan Peter Sørensens mandskab dog miste søndag og mandag, når den resterende del af kampene i 13. spillerunde bliver spillet.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker