AGF-spillerne tvivlede aldrig på sejren over Brøndby i søndagens sene SAS Liga-kamp trods en formsvag periode med fem kampe uden fuld gevinst inden søndagens gevinst.
- Vi har holdt niveauet, vi har ikke været nervøse, vi har ikke rystet på hånden. Vi har bare knoklet på, siger AGF-målmand Steffen Rasmussen.
Han er ikke i tvivl om, hvorfor AGF'erne tilsyneladende er så svære at ryste trods en skidt periode på det seneste.
- Vi ved, hvor gode kvaliteter vi har. Vi ved, at vi har niveauet til at slå Brøndby, og det viste vi jo også i dag, siger Steffen Rasmussen.
Efter kampen gik han rundt i spillertunnelen med en fadøl i hånden og lignede en mand, der nød at have vundet over rivalerne fra Brøndby. Ligesom holdkammeraten Jerry Lucena og størstedelen af de 11.681 tilskuere.
- Det er fedt at slå Brøndby. Selv om vi ikke har vundet i en periode, har vi leveret en god arbejdsindsats. Så plejer resultaterne også at komme, og derfor har vi hele tiden troet på os selv, siger midtbaneslideren Jerry Lucena.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker