AGF udklasserer Silkeborg i målfest
Bror Blume (i midten) bragte AGF foran 2-1 ude mod Silkeborg IF, der blev besejret 5-2 af AGF i nedrykningsspillet i Alka Superligaen mandag. Foto: Scanpix/Mikkel Berg Pedersen
Scanpix/Mikkel Berg Pedersen
AGF vandt mandag aften med hele 5-2 ude mod Silkeborg. Gæsterne viste undervejs prøver på flot angrebsspil.
AGF havde mandag aften ikke de store problemer med at slå Silkeborg IF i nedrykningsspillets sidste spillerunde af Alka Superligaen.
Gæsterne fra Aarhus kunne rejse fra Jysk Park i Silkeborg med en 5-2-sejr i bagagen.
Med sejren tager AGF en god portion selvtillid med ind til mødet med OB, som er det første skridt mod Europa League-kvalifikation i de kommende playoffkampe.
Silkeborg møder Lyngby i nedrykningsplayoff.
Med mange gode kombinationer og poleret angrebsfodbold formåede AGF til tider at udspille Silkeborg mandag aften.
AGF satte sig hurtigt på opgøret og skulle kun bruge små ti minutter på at bringe sig foran 1-0.
Martin Spelmann fandt Jens Stage i dybden, og så var det en formsag for Jakob Ankersen at sætte indersiden på bolden tæt under mål.
Silkeborg kom for en kort stund tilbage efter en halv time, da Vladimir Rodic fik reduceret på et fornemt spark efter en flot dybdebold af anfører Simon Jakobsen.
Herfra stod der AGF på det meste.
Da stadionuret rundede 35 minutter gjorde Bror Blume det til 2-1 til AGF med et flot chip over Peter Friis Jensen i Silkeborg-målet.
Kort før pausen udbyggede Kasper Junker føringen efter en tværbold af Tobias Sana, hvor Silkeborg-målmand Peter Friis Jensen ikke fik fat i bolden.
AGF fortsatte de gode takter i anden halvleg, og efter en times spil blev det 4-1 til gæsterne.
Jakob Ankersen modtog bolden i venstre side. Herfra tog han et træk ind i banen og udplacerede Peter Friis Jensen.
Med 20 minutter tilbage af opgøret fik indskiftede Jeppe Gertsen skrabet bolden i mål for Silkeborg til stillingen 2-4.
Målfesten var dog ikke helt slut.
Med et lille kvarter igen kom Mustafa Amini også på måltavlen, da han fik sparket en returbold i netmaskerne til slutresultatet 5-2 til AGF.
Begge hold tager hul på playoffkampene søndag den 6. maj.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde