Økonomien kradser i AGF, der allerede i efteråret bebudede, at man ville sælge ud af sine løntunge spillere. Men i et presset marked kan det være svært at få ret mange penge for sine salgsobjekter, og derfor må århusianerne foreløbig nøjes med at leje Nando Rafael ud til den tyske 2. Bundesligaklub FC Augsburg i et halvt år.
- Den pris, som Nando for mig er værd, den kan vi ikke få i det marked her. Der er ikke nogen, der har likviditet til at købe spillere. Uanset om det er fra Italien til Spanien, eller det er fra Danmark til Tyskland, så er det lejeaftaler hele vejen igennem, siger århusianernes sportschef Brian Steen Nielsen til bold.dk.
Han forventer, at lejeaftalen kan bane vejen for, at David Devderiani får mere spilletid i angrebet, hvor Peter Graulund og Dioh Williams i forvejen huserer, og så er det også tanken, at 19-årige Sanel Kapidzic skal integreres bedre i førsteholdstruppen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde