AGF udpeger Wieghorsts assistenttræner
Den nye cheftræner i AGF, Morten Wieghorst, bliver genforenet med sin assistenttræner på U21-landsholdet. Således oplyser klubben i en pressemeddelelse, at man har ansat den 51-årige Bent Christensen som ny assistenttræner.
Bent Christensen ser frem til at genoptage samarbejdet med Morten Wieghorst.
- Det er en spændende udfordring at blive en del af det projekt, som AGF har søsat. Jeg glæder mig til igen at arbejde tæt sammen med Morten, som jeg er meget på linje med både i forhold til fodboldfilosofi og mandskabsbehandling, siger Bent Christensen i en pressemeddelelse.
Den 51-årige træner har senest været assistenttræner i 1. divisionsklubben Lyngby, og Morten Wieghorst tror, at kendskabet til 1. division bliver en fordel.
- Han er dygtig til at snakke med spillerne individuelt og også vant til at scoute kommende modstandere eller potentielle spillere.
- Og så er det også en stor fordel, at han har et indgående kendskab til NordicBet Ligaen (1. division), så alt i alt er jeg meget begejstret for, at han bliver en del af trænerteamet, siger Morten Wieghorst i pressemeddelelsen.
Allerede fredag har Bent Christensen sin første arbejdsdag.
AGF rykkede i forrige sæson ud af Superligaen.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker