AGF udtager 16-årigt stortalent til FCM-opgør
AGF-talentet Benjamin Hvidt kan blive Superligaens næstyngste debutant, hvis han kommer på banen mod FCM.
Den blot 16-årige midtbanespiller Benjamin Hvidt kan på søndag blive Alka Superliga-historiens næstyngste debutant.
AGF-træner Glen Riddersholm har fredag udtaget stortalentet til sin trup til weekendens udekamp mod FC Midtjylland.
Hvidt afløser en sygdomsramt Emil Nielsen til opgøret mod FCM, som Riddersholm i sidste sæson gjorde til dansk mester, før han stoppede i klubben.
Benjamin Hvidt er egentlig førsteårs U17-spiller, men den alsidige midtbanespiller har i denne sæson optrådt for AGF's U19-hold. Nogle enkelte gange har han trænet med superligatruppen.
Superligaens hidtil yngste debutant er Kenneth Zohore. I 2010 fik sin ligadebut for FC København i en alder af 16 år og 35 dage. Den nu 22-årige angriber optræder i øjeblikket for Cardiff i den næstbedste britiske fodboldrække.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet