AGF vil have nye øjne på talentudviklingen
AGF er godt i gang med at skifte ud på en række af de ledende poster efter nedrykningen fra Superligaen.
Onsdag melder Aarhus-klubben ud, at Casper Bugge stopper som talentchef.
- Casper Bugge har ydet en dedikeret og kompetent indsats i alle de år, han har været ansat i AGF, og han efterlader et stærkt fundament at arbejde videre fra.
- Ud fra en samlet vurdering er vi dog kommet frem til, at vores talentudvikling har brug for nye visioner og energi, og at tiden er den rette til at få nye øjne på dette vigtige område, siger direktør Jan Christensen til klubbens hjemmeside.
- Vi arbejder i øjeblikket intensivt på at skabe rammerne og visionerne for fremtidens AGF, og det omfatter naturligvis også vores talentudvikling.
- Med et stort opland og 61 samarbejdsklubber har vi de rette forudsætninger til at skabe en stærk fødekæde til vores førstehold.
- En ny talentchef vil få en nøglerolle i at udvikle og implementere en hvid tråd i vores fodboldfilosofi fra de yngste talenter og op til førsteholdet, fortæller direktøren.
For godt en uge siden blev sportschef Brian Steen Nielsen fyret som følge af den tredje nedrykning fra Superligaen på otte år. Direktør Jan Christensen har desuden meldt ud, at han fratræder sin stilling.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker