AGF vil investere 100 millioner kroner i nyt stadion
Ceres Park i Aarhus er til daglig hjemmebane for AGF, men et nyt stadionprojekt i byen er i gang. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Superligaklubben fordobler nu tilsagnet om den økonomiske investering i et kommende nyt stadion i byen.
Mens seks forskellige arkitektfirmaer er i færd med at slå de streger, de håber skal være Aarhus' nye fodboldstadion, trykker fodboldklubben AGF nu endnu hårdere på investeringsknappen i projektet.
I en pressemeddelelse skriver superligaklubben, at man er klar til at investere 100 millioner kroner, i stedet for de tidligere lovede 50 millioner kroner, i det nye stadionprojekt i Aarhus.
- AGF har i over 100 år haft hjemmebane for enden af Stadion Allé, og vi vil gerne bidrage til, at byen får et stadion i international topklasse, siger Lars Fournais, bestyrelsesformand i klubben, i pressemeddelelsen.
- Og som vi også tidligere har meldt ud, så skal de millioner, vi tilfører, primært øremærkes topmoderne VIP- og konferencefaciliteter.
At klubben er klar til at fordoble investeringen i projektet betyder dog ikke, at noget er ændret, i forhold til hvor projektet står lige nu.
- Det er vigtigt at understrege, at vi endnu ikke har en endelig aftale på plads med Aarhus Kommune, understreger Lars Fournais.
- Med de 100 millioner kroner, vi er villige til at skyde ind i projektet, følger naturligvis nogle betingelser, og der er stadig flere centrale forhold, som er uafklarede.
- Blandt andet i forhold til den fremtidige driftsmodel, og hvordan vi løser udfordringen med at afvikle vores kampe, mens byggeriet er i gang.
Som nævnt er seks arkitektfirmaer med i konkurrencen om at tegne det nye stadion, der i mange år har været et tema i Aarhus.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned