AGF'er udsat for tilsvininger på sociale medier efter fejl
Sebastian Hausner har været udsat for tilsvininger på de sociale medier efter en fejl i kampen mod Brøndby. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Seabastian Hausner har været udsat for en uacceptabel hetz efter nederlaget til Brøndby, mener AGF.
Den 21-årige forsvarspiller Sebastian Hausner lavede en stor og afgørende fejl, da AGF torsdag tabte 1-2 til Brøndby i Superligaen.
Resultatet sendte Brøndby til tops og på kurs mod mesterskabet inden mandagens afgørende spillerunde.
Siden sin mislykkede tilbagelægning er Hausner blevet udsat for en massiv hetz på de sociale medier.
- De ting, der kom, er fuldstændig uacceptable, siger AGF's kommunikationschef Søren Højlund Carlsen til fodboldmediet bold.dk.
- Det er ikke bare personlige svinere. Det er noget, der minder om trusler, beskyldninger om matchfixing og gloser fra ordbogens nederste kælderhjørne af de mest forfærdelige ting, man kan sige om andre mennesker, som vi har måtte slette og moderere i.
Ifølge kommunikationschefen har Hausner foreløbigt taget situationen med oprejst pande og skal nok klare sig.
Søren Højlund Carlsen mener til gengæld, at de fans, der står bag tilsviningerne på de sociale medier, mindsker spillerne og klubbernes tilgængelighed.
- Vi har Superligaen, hvor vi bryster os af nærhed til klubberne og spillerne, men hvis folk opfører sig på den måde, kommer det ikke til at være sådan i fremtiden, siger Carlsen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker