I overtiden dirigerede den danske forsvarsspiller et hjørnespark videre til Andy Carroll, der kunne heade den tiltrængte sejr hjem for Liverpool.
Scoringen var en kæmpe forløsning for gæsterne, der undervejs satte en 2-0-føring over styr og måtte se Blackburn presse på for at få alle tre point.
Maxi Rodríguez gav Liverpool en drømmestart på kampen med to scoringer efter et kvarter.
Men gæsternes reservemålmand, Alexander Doni, var tæt på at blive en dyr herre for Liverpool, da han efter 25 minutter begik straffespark og samtidig blev udvist.
Blackburns Yakubu brændte dog det efterfølgende forsøg fra ellevemeterpletten på sin tidligere Middlesbrough-klubkammerat Brad Jones, der overtog målmandshandskerne.
- Vi plejede at træne straffespark, så jeg kender Yakubu's stil, og ved hvad han gør, siger Brad Jones ifølge AFP.
Men udvisningen blev alligevel en slags vendepunkt i kampen, som Liverpool hidtil havde domineret.
Inden pausen havde Yakubu nemlig reduceret til 1-2, og efter pausen fik den farlige angriber igen chancen på et straffespark, som blev udnyttet.
På det tidspunkt var Daniel Agger netop blevet skiftet ind for Liverpool.
Indskiftningen af Agger viste sig at være en klog beslutning af manager Kenny Dalglish, der i overtiden kunne se danskeren sparke et frispark, som blev rettet af til hjørne. Få sekunder senere var Liverpool-bænken i ekstase over Carrolls sejrsmål.
Daniel Agger lagde ligesom mod Blackburn op til et Liverpool-mål, da holdet i sidste spillerunde fik 1-1 mod Aston Villa.
- Det er en pragtfuld dag for os. Vi har ikke haft en god tid på det seneste og fik en mand smidt ud, men vi tager alligevel herfra med en 3-2-sejr, siger Kenny Dalglish ifølge AFP.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker