Agger: Dejligt at have Bendtners aura tilbage
Fodboldlandsholdets anfører, Daniel Agger, orker det næsten ikke mere - altså at svare på, hvor vigtigt det er at have angriberen Nicklas Bendtner tilbage forud for fredagens vigtige VM-kvalifikationskamp i Parken mod Italien.
Men Liverpool-profilen kaster sig ud i disciplinen en sidste gang inden braget.
- Nu har vi snakket om Nicklas hele ugen, men vi kan godt forklare det en gang til. Det, som jeg har sagt, det er, at Nicklas har en eller anden form for aura, han fylder noget, og så har han kvaliteter som fodboldspiller.
- Og det er det, vi kan bruge på vores hold. Så selvfølgelig er det vigtigt, at han er her, siger forsvarsspilleren.
Bendtner spillede sin seneste landskamp for 11 måneder siden. Skader og en seks måneders tænkepause - modtaget fra landstræner Morten Olsen efter en spritdom - har holdt Arsenal-spilleren ude af landsholdstruppen.
William Kvist er enig i, at Bendtner er vigtig at have tilbage.
- For et stykke siden var han en vigtig mand, han spillede meget, og han scorede mange mål for os. Det håber vi meget på, at han kan gøre igen, siger midtbanespilleren og henviser måske til Bendtners 22 mål i 55 kampe.
Danmark kæmper i holdets sidste to kampe i gruppe B om at erobre andenpladsen fra Bulgarien - en andenplads, der muligvis giver adgang til to playoff-kampe om en VM-billet.
Inden de sidste to spillerunder har Bulgarien 13 point. Danmark har 12. På tirsdag runder Danmark gruppen af ved at møde Malta i Parken.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker