Zlatan Ibrahimovic og Johan Elmander udgør et af Europas bedste angrebsmakkerpar.
Det mener Daniel Agger, der formentlig kommer til at stå over for dem begge i fredagens venskabskamp mod Sverige.
Daniel Agger har været holdkammerat med Johan Elmander i Brøndby, og den danske landsholdsspiller vurderer, at Elmander er mindst lige så god som Ibrahimovic.
- Det er svært at måle. De er forskellige typer. Zlatan er en fantastisk spiller, men Johan er mindst lige så god, siger Daniel Agger.
Liverpool-spilleren har stor respekt for begge de svenske angrebsstjerner.
- Nu har vi spillet mod dem et par gange, og vi ved, hvad der kommer, og vi ved, hvad vi kan forvente af dem. Efter min mening er de et af Europas bedste angrebspar, siger Agger.
Midterforsvareren var i 2006 med til at vinde mesterskabet med Brøndby, hvor Elmander var en af de bærende kræfter på holdet.
Og Elmander, som har udviklet sig endnu mere siden dengang, er i Aggers øjne fuldt på højde med sin svenske stjerne fra AC Milan.
- De supplerer hinanden godt, og jeg synes, Elmander må være en drøm at have på et hold for en træner. Han er en komplet spiller, som kan det meste. Han arbejder hårdt for holdet, forklarer Agger om den nuværende Galatasaray-spiller.
Han ser frem mod arvefjendeopgøret i Parken, som også er en styrkeprøve i, hvem der er stærkest i Skandinavien lige nu.
- Det er svært at måle, når vi ikke har en decideret nordisk turnering. Men jeg synes, vi generelt - i de efterhånden mange år, jeg har været med - har gjort det godt mod de nordiske hold. Alle hold i Norden har hver deres måde at spille fodbold på.
- Hvert land bruger den stilart, der passer deres spillere bedst. Det handler jo om at vinde fodboldkampe på den bedst mulige måde. Og jeg er godt tilfreds med den måde, Danmark spiller på. Den ligger mig nærmest, fastslår Agger.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde