Agger er med fra start mod Portugal
Daniel Agger er med i den danske startopstilling, hvor også Lars Jacobsen og Lasse Vibe er nye.
Landstræner Morten Olsen kan glæde sig over en markant forstærkning til sit hold, der møder Portugal i EM-kvalifikationen tirsdag aften.
Anfører Daniel Agger er blevet klar efter sine rygproblemer og træder ind i midterforsvaret ved siden af Simon Kjær.
Agger afløser Andreas Bjelland, der trods en flot kamp mod Albanien i lørdags må en tur på bænken.
Anførerens tilbagekomst er blot én af tre ændringer i Olsens startopstilling i forhold til 1-1-kampen mod albanerne.
Lars Jacobsen glider ind på højre back i stedet for Peter Ankersen, mens Lasse Vibe afløser Yussuf Poulsen på højrekanten.
Her er den danske start-11'er:
Kasper Schmeichel - Lars Jacobsen, Simon Kjær, Daniel Agger, Nicolai Boilesen - William Kvist, Pierre-Emile Højbjerg - Lasse Vibe, Michael Krohn-Dehli, Christian Eriksen - Nicklas Bendtner.
I den portugisiske startformation finder man helt som ventet superstjernen Cristiano Ronaldo, der ligger helt i front sammen med Nani i træner Fernando Santos' 4-4-2-system.
Santos har også udtaget rutinerede Ricardo Carvalho som makker til Pepe i midterforsvaret.
Sådan starter Portugal:
Rui Patricio - Cedric Soares, Ricardo Carvalho, Pepe, Eliseu - Joao Moutinho, William Carvalho, Tiago Mendes, Danny - Cristiano Ronaldo, Nani.
Seneste artikler
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Røg i hal ved børnehus
Kontrol af byggeplads afslørede efterlyst ukrainer
Mikkel oplever sin tredje skolelukning
René Hedegaard fortsætter som direktør i Krokodille Zoo
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Kvinde anholdt: Truede med at skyde bekendt
Bostedet Langholt lukker