Agger frygtede det værste med knæskade
Liverpools Daniel Agger frygtede, at han var knæskadet for resten af sæsonen, da han i sidste måneds Premier League-kamp mod Manchester United måtte bæres fra banen.
- Jeg frygtede det værste, da det skete, siger Agger til avisen Liverpool Echo om sit sammenstød med holdkammeraten Glen Johnson.
- Da jeg forsøgte at rejse mig, reagerede musklen i mit knæ simpelthen ikke. Jeg følte mig ikke tilpas, og lægestaben mente, at jeg havde beskadiget mine ledbånd.
- Jeg troede, at det var en slem skade, og at jeg ville være ude i måneder. Men heldigvis var det bare et hårdt slag på knæet, siger Agger.
Derfor var forsvarsspilleren allerede tilbage på banen, da Liverpool i weekenden vandt 5-2 ude over Norwich i Premier League.
Dermed er han også i spil til den landsholdstrup, som Morten Olsen udtager onsdag eftermiddag til kampene mod Bulgarien og Italien senere på måneden.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde