Daniel Agger vender tilbage til dagligdagen i Liverpool med en masse selvtillid efter to gange 90 minutters spilletid mod Sverige og Ungarn i VM-kvalifikationen. For det luner hos Agger, der for nylig er vendt tilbage efter en rygoperation, og derfor gør 0-1-nederlaget til Ungarn ikke det store.
- Jeg har følt mig godt tilpas, og selvom jeg mod Ungarn var træt til sidst, så synes jeg, at det generelt er gået fint, siger Agger
Danskerens manager i Liverpool, Rafael Benitez, havde ellers gerne set, at Agger efter opgøret mod Sverige i lørdags, hvor Danmark sikrede sig VM-billetten til slutrunden i Sydafrika næste år, var blevet sparet mod Ungarn. Men Agger har det fint med, at han har spillet yderligere 90 minutter.
- Det har været godt for mig, og nu ser jeg frem til at vende tilbage til Liverpool. Jeg mangler selvfølgelig stadig den sidste skarphed, men den skal nok komme, forklarer Agger, som i øvrigt mente, at det danske spil mod Ungarn ikke var så ringe endda:
- I perioder var dette faktisk en af de bedste kampe, vi har spillet i kvalifikationsturneringen, når man ser på de mange chancer, vi fik skabt.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie