Daniel Agger fik ellers kun det sidste kvarter på banen, men kort efter han blev sendt i aktion, pandede han bolden på overliggeren, hvorefter Luis Suárez nemt kunne heade returbolden i nettet til udligningen 1-1.
Den danske landsholdsspiller var tilbage i truppen efter længere tids pause med en skade, som han pådrog sig i Carling Cup-finalen 26. februar.
Aston Villa startede godt, men det varede kun kort, og siden havde Birmingham-klubben ikke meget at byde på.
Men 10 minutter var også nok for udeholdet, som kom foran 1-0 efter bare syv minutters spil, da Chris Herd høvlede bolden op i hjørnet efter forarbejde af Barry Bannan.
Det kriseramte hjemmehold knoklede ivrigt og dikterede spillet på Aston Villas banehalvdel, men afslutningerne var ofte uskarpe, som da Dirk Kuyt formåede at skovle bolden langt over mål fra kort afstand lige før pausen.
Det skal retfærdigvis nævnes, at den hollandske arbejdshest i starten af kampen havde en fantastisk afslutning, som - i hvert fald ifølge dommeren - blev reddet på stregen.
Liverpool gav debut til Alexander Doni på målmandsposten, da førstekeeper Pepe Reina lørdag afsonede den første af tre spilledages karantæne.
Brasilianeren havde ikke meget at se til, men han agerede i flere situationer forbavsende - og måske foruroligende - roligt ved at drible sig ud af farlige tilbagelægninger, hvor mange kolleger formentlig havde valgt at sparke bolden ud på tribunerne.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned