I en hårdt spillet Premier League-kamp formåede Daniel Agger og Liverpool at holde Manchester City fra fadet, og Liverpool skal være godt tilfreds med at rejse hjem fra søndagens nulløsning med et point i bagagen.
Topbraget bød på flere dueller mellem Daniel Agger og Manchester Citys stjerneangriber Emmanuel Adebayor. Selvom Agger i et par situationer så skidt ud, formåede den danske landsholdsspiller at holde sit og Liverpools mål rent.
Kampen om Premier Leagues fjerdeplads, der giver adgang til Champions League, har længe set ud til at blive mellem Manchester City og Liverpool. Den plads indtages efter søndagens 0-0-kamp dog af Tottenham, der på udebane vandt 3-0 over Wigan.
Manchester City ligger dog á point med Tottenham og har en kamp i hånden.
Opgøret i Manchester bød desuden på et gensyn med Liverpools spanske topscorer Fernando Torres. Han kom på banen, da der manglede et kvarter og spillede dermed sin første kamp for Liverpool i over en måned.
I bunden af tabellen roder danske Brian Jensen og Burnley fortsat rundt på en næstsidsteplads efter søndagens nederlag til Aston Villa.
Hele fem gange måtte Brian Jensen hente bolden ud af sit mål, da Aston Villa hjemme i Birmingham slog oprykkerne fra Burnley 5-2.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub