Fodboldlandsholdet kan se frem til at møde Slovakiet i den første kamp efter EM-slutrunden i Polen og Ukraine til sommer.
Kampen skal spilles på Tre-For Park i Odense 15. august, oplyser Dansk Boldspil-Union (DBU), og landstræner Morten Olsen er godt tilfreds med modstanderen.
- Slovakiet er en god modstander for os. Dels ligger deres stil op af Tjekkiets, som vi er i VM-pulje med, dels er det i sig selv et stærkt hold, som efterlod et godt indtryk ved VM-slutrunden i Sydafrika.
- Og individuelt kan de også præstere gode spillere, hvor blandt andre Marek Hamsik fra Napoli er en europæisk topspiller, siger Morten Olsen i en pressemeddelelse.
Kampen er den sidste, inden Danmark tager fat på kvalifikationen til VM i Brasilien. Landsholdet møder Tjekkiet 8. september i Parken.
I Odense Boldklub er de glade for at kunne invitere landsholdet til at spille på hjemmebanen Tre-For Park. Det falder sammen med klubbens 125 års jubilæum.
- Vi er stolte af, at det er lykkedes at få landsholdet til at spille i Odense, og vi vil gerne takke DBU for at tage del i OB?s jubilæumsfest med en spændende landskamp.
- OB?s jubilæum betyder, at 2012 står naturligt i fodboldens tegn på Fyn, og vi er sikre på, at Odense og fynboerne vil bakke massivt op om landsholdet, siger Thomas Christensen, som er direktør i Odense Sport & Event A/S.
Danmark har mødt Slovakiet en gang tidligere. Det var i marts måned sidste år, da Morten Olsens hold vandt 2-1 i Trnava.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde