Thomas Sørensen og Daniel Agger er blevet gode venner igen, efter at de onsdag aften snakkede højlydt til hinanden i 1-2-nederlaget til Skotland.
Årsagen var skotternes sejrsmål, hvor de to landsholdsspillere misforstod hinanden.
- Jeg råbte til Agger, at han havde en mand i ryggen. Han troede, at jeg råbte, at jeg havde bolden, siger Thomas Sørensen om Robert Snodgrass 2-1-scoring kort før pausen.
- Det har vi talt ud om. Det sker ikke mod Norge, fastslår målmanden med henvisning til den kommende EM-kvalifikationskamp mod Norge den 6. september i Parken.
Frem mod kampen har der været snakket meget om den manglende kampform hos flere danske profiler.
Sørensen ved dog ikke, om den manglende kampform var årsag til nederlaget.
- Det ved jeg ikke, men det var vigtigt, at mange af os fik noget kamptræning. For mit eget vedkommende var det godt med en fuld kamp.
- Forhåbentlig ser situationen meget bedre ud om tre uger, når vi møder Norge. Alt i alt havde mange brug for kamptræning, og det fik vi lidt af, siger Thomas Sørensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker