Agger: Vi må give Bulgariens forsvar kredit
Bulgarien løste ifølge Daniel Agger deres forsvarsopgave til nærmest UG, da Danmark pressede på for at få alle tre point med hjem fra Sofia i VM-kvalifikationen.
Landsholdets anfører mener samtidig, at det tørre græs i Bulgarien gjorde det svært for de danske gæster i 1-1-kampen.
- Som kampen skred frem, må man give dem kredit for at forsvare sig rigtig godt, fastslår Agger.
- Vi havde rigtig svært ved at komme frem til chancer. Vi kommer til kort, fordi vi ikke kan spille vores hurtige spil langs jorden - det er umuligt på sådan en tør bane, siger anføreren, der fortæller, at det stort set var umuligt at komme til at slå indlæg fra baglinjen.
- Problemet er, at vi ikke kommer frem til nogen indlæg. Indlæg skal helt slås fra baglinjen, men der kom vi ikke ned. Det var ikke godt nok, men vi havde også svære betingelser.
Danmark har nu to point efter to kampe, og Daniel Agger har svært ved at vurdere om det er godt nok.
- Det ved vi først til allersidst. Hvis vi kommer til VM, så er det nok, hvis vi må blive hjemme, så har det ikke været nok, siger han.
Danmark spillede 0-0 i Parken mod Tjekkiet i september. I holdets næste kamp på tirsdag venter Italien i Milano.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde